Gå til indholdet

Brugertyper

I CxPlanner findes der 2 forskellige brugertyper:

  1. Den første type er en firma-bruger. Det er den som du logger ind med.
  2. Den anden type er en projekt-bruger. Det er den, som bestemmer de rettigheder, du har på et projekt.

Firma-bruger

En firma-bruger er tilkoblet et firma. Hvis en af dine kollegaer tilføjer dig til platformen, vil det ofte være, så du får adgang til jeres fælles firma.

Der er ikke nogen begrænsning på, hvor mange af de forskellige profiler, som kan tilkolbes et projekt.

Firma-roller

Der er 3 forskellige roller for firma-profiler:

Administrator

Denne bruger kan alt på platformen. Profilen kan se firma- aftalen med CxPlanner, oprette nye firma-brugere, oprette nye projekter og oprette nye tempates.

Moderator

Denne bruger kan oprette nye firma-brugere, oprette nye projekter og oprette nye templates.

Bruger

Denne bruger kan oprette nye templates. Denne brugertype benyttes til brugere, som blot skal tilkobles projekter. Det kunne være eksterne samarbejdspartnere, eller en medarbejder i firmaer som kun skal ind og deltage på ét projekt.

Projekt-bruger

Når du får adgang til et projekt, vil du også blive tildelt en rolle/rettighed på projektet. Det er det vi kalder en projekt-bruger.

Der findes forskellige typer af roller på et projekt, og de er uafhængige af den rolle du har som "firma-bruger". Fx kan du gøre en ekstern byggerådgiver til administrator på et projekt, så hun kan styre og administrere projektet for dig.

Projekt-rolle Beskrivelse
Administrator Kan gøre alt + slette projektet
Manager Kan oprette & afslutte opgaver + kan tilføje brugeres
Konsulent Kan oprette & afslutte opgaver
Rådgiver Kan besvare opgaver + oprette tilsyn
Entreprenør Kan besvare opgaver + oprette KS
Observant Kan kun se

Hvis du vil se detaljerne for hver rolle, kan du gå til projekt-rollerne.

Hvem skal have hvilken rolle

Administrator

Administratoren på en projekt er den øverste myndighed. Du bør sikre, at så få som muligt har denne rolle, da disse brugere har mulighed for at slette projektet.

Manager

En manager er den daglige leder af projektet i CxPlanner. Personen kan styre og administrere projektet og brugerne. Projektets projektleder er denne person.

Konsulent

Rollen som konsulent kan gives til personer, der skal hjælpe Manageren i det daglige. Det kan fx være en bygherrerådgiver, skal der skal hjælpe med at kontrollere og afslutte opgaver.

Rådgiver

Rådgiveren vil ofte være en ingeniør eller arkitekt. Disse personer har mulighed for at besvare opgaver, og kan også oprette tilsyn.

Entreprenør

Entreprenøren vil være de udførende på projektet. Disse personer har mulighed for at besvare opgaver, og kan også oprette kvalitetssikring.

Observant

En observant vil være en person, der kun kan se, hvad der sker i projektet.