Gå til indholdet

Opgaveindstillinger

Da CxPlanner tager udgangspunkt i "opgaver", kan du også definere forskellige indstillinger for dem. Du finder "Opgaveindstillinger" i projektets indstillinger.

Når du opretter en nyt projekt, så har vi allerede tilføjet nogle standardindstillinger. Du kan dog sagtens ændre dem.

Klik på det lille ikon til venstre for teksten for at ændre dem, eller træk dem rundt for at ændre rækkefølgen på dem.

Project structure

Opgave status

Når du arbejder med opgaver i CxPlanner, så kan du vælge, hvilke status de kan indtage. Som standard benyttes 3 status:

Status Beskrivelse
Åben Opgaven er oprettet.
Aktiv Opgaven er i gang.
Lukket Opgaven er afsluttet.

Metodikken for ovenstående er, at du altid kan se, når arbejdet på en opgave påbegyndes. Hvis du ønsker at benytte en anden opdeling, fx at Aktiv hedder Igang og Lukket hedder Afsluttet, så kan du ændre dem i indstillingerne, eller hvis du ønsker flere status-muligheder.

Vi anbefaler dog, at du ikke benytter flere end 3 status, da det kan medføre, at det bliver for komplekst at arbejde med.

Kategorier

Du kan prædefinere nogle kategorier, som kan benyttes til at organisere opgaver. Når du vælger at oprette en ny opgave, så vil du også kunne vælge en af de kategorier. Det er måde hvorpå, at du nemmere kan organisere opgaver og trække statistik på dem efterfølgende.

På de enkelte opgaver er der stadig mulighed for at benytte tags og fri-tekst kategorier.

Faser

Faser kan benyttes til at organisere opgaver på tværs af projektets faser. Fx hvis opgaven først skal løses i efterfølgende fase.

Swimlanes

Swimlanes er et koncept, der stammer fra Kanban LEAN metoden. Du kan læse mere om Kanban LEAN her.

Swimlanes er en ekstra opdeling, som benyttes i Kanban oversigten. Forestil dig, at en swimlane er en gruppering af opgaver, der omhandler det samme, men som fx kan have forskellig kategori.